Kvalitet handler om et fænomens egenskaber.

Kvalitet defineres som - og i forhold til - et mål eller en standard: Grad af målopfyldelse. Opfyldelse af en målgruppes behov på et næmere defineret område, fx behov for sundhed, helbredelse, omsorg osv.

Kvalitetsbegrebet er bl.a. defineret af Sundhedstyrelsen (fx Gerda Blomhøj mfl 1992, Jens Kristian Gøtrik mfl 2002, Sundhedsstyrelsens NKR implementeringshåndbog ), Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsen (Knut Borch-Johnsen et al 2016 ), Jan Mainz et al 2011, IKAS, Jacob Anhøj 2015 og Jan Mainz 2017.

I Sundhedsvæsenet skelnes mellem fx dimensioner af kvalitet, fx:

• Sundhedsfaglig kvalitet
• Interpersonel kvalitet
• Organisatorisk kvalitet

(se fx Jan Mainz 2017, side 46-47) 

I praksis bliver god kvalitet i det danske sundhedsvæsen blandt andet målt ved hjælp af indikatorer i de kliniske kvalitetsdatabaser.

God kvalitet fastlægges også ved hjælp af nationale kliniske retningslinjer, kvalitetsmål og kvalitetsstandarder i Den Danske Kvalitetsmodel. Senest er formuleret De otte nationale kvalitetsmål med tilhørende indikatorer, som i Region Midtjylland er samlet i et"målbillede" for sundhedsvæsenet, hvor det øverste niveau er visionen om "et sundhedsvæsen på patientens præmisser".

Styrelsen for Patientsikkerhed har desuden en række kriterier, som de anvender i deres tilsynsarbejde.

Kvalitet i sundhedsvæsenet handler således om:

1. Høj Patientsikkerhed, det vil sige minimal risiko for skader på patienten: "First, do no harm".
2. Pligten til at udvise omsorg, Omhu og ansvarlighed for den enkelte patient. Overholde lægeløftet (pligtetik). Den enkeltes læges (og sundhedspersons) personlige ansvar overfor den enkelte patient. 
3. Sundhedsfaglige ydelser, der lever op til de standarder, som beskrives i guidelines og kliniske retningslinjer, baseret på solid forskning og evidens, herunder validerede undersøgelsesmetoder og behandlingsmetoder - og medicin - med veldokumenteret effekt.
4. Gode patientforløb med kontinuitet og uden unødig ventetid, herunder udrednings- og behandlingsgaranti
5. Patientoplevet kvalitet, hvor sundhedsvæsenet er lydhør over for hvad der er vigtigt for den enkelte patient.
6. God ressourceudnyttelse. Ingen omkostninger - for patienter og det offentlige. Effektivitet og produktivitet. Fokus på værdi (effekt/omkostninger). Fornuftig balance mellem omkostninger (indsats, bivirkninger,tidsforbrug direkte udgifter) og forventede/faktiske resultater i det enkelte patientforløb (nytteetik)
7. Løbende forbedringer, Løbende at overvåge kvaliteten, forebygge og afhjælpe kvalitetsproblemer og videreudvikle systemer, så de bedre understøtter de processer som skaber værdi for patienterne og sikrer målopfyldelse.